Om Fredesmark
Slå nye rødder på en naturplet i et livligt bysamfund
Byg nyt i Juelsminde, bliv en del af et stærkt lokalsamfund og lad roen sænke sig.
Fredesmark er en naturplet midt i Juelsminde, der gør det muligt for dig at kombinere det bedste fra to verdener – en nem og bekvem hverdag i et hyggeligt bysamfund og glæden ved at bo i gåafstand til hav og skov.
Her kan du realisere dine nybyggerdrømme uden at gå på kompromis med beliggenheden. Her har du nemlig både skole, daginstitutioner, foreningsliv, handlemuligheder og byliv lige i nærheden. Og så er du i overskuelig køreafstand til både Horsens, Vejle og Aarhus.
Fredesmark er for dig, der vil have feriestemning i hverdagen uden at gå på kompromis med hverdagens praktikaliteter.
Et aktivt liv for hele familien
Bo tæt på dagligdagens gøremål. Fra indkøbsmuligheder til skole og den lokale sportsklub. Mærk kuldens helende sus i vinterbadeklubben, udforsk skoven på mountainbike eller opnå luftforandring i den lokale sejlklub. Dyrk de gode relationer og opdag værdien af et liv, hvor samværet er i centrum. Nyd en hverdag sammen med andre og øjeblikkene hver for sig.
Lad roen forplante sig og livet vokse i Juelsminde. Flyt til Fredesmark.
Hvor stammer navnet Fredesmark fra?
Fredesmark er opkaldt efter Frede Christensen, som boede på gården, der oprindeligt lå på Fredesmark. Frede købte gården i 1972 af sin far, hvorefter han videreførte driften af gården, hvor han dyrkede forskellige afgrøder såsom kartofler. Frede er et velkendt og vellidt ansigt i Juelsminde, og i daglig tale har de lokale i mange år kaldt området for Fredes mark.
Et nyt boligområde med fokus på fællesskab
Fredesmark består af 42 parcelhusgrunde samt tre andre boligområder. De tre andre områder er endnu ikke færdigprojekteret, men det forventes, at der her opføres boliger, hvor der også vil være et stort fokus på fællesskab og godt naboskab.
Hvem står bag Fredesmark?
Bag projektet Fredesmark står ejendoms- og projektudviklingsvirksomheden MORTENSEN. MORTENSEN er lokalt forankret i Horsens og udvikler både erhvervs-, bolig- og logistikprojekter i og omkring Horsens.
MORTENSEN har en ambition om, at Fredesmark skal være et samlingspunkt i Juelsminde, hvor det stærke fællesskab og den gode landsbyånd lever videre både i og mellem husene. I Fredesmark kan kommende beboere glæde sig til at være en del af et nyt område, hvor fokus er på natur, godt naboskab og skønne hjem.
Interesseret i at høre mere om Fredesmark?
Hvis svaret er ja, så tilmeld dig vores interesseliste, modtag mere information om Fredesmark og bliv kontakt af EDC for at høre mere om at bo på Fredesmark.
EDC-teamet står klar til at hjælpe dig med at realisere dine nybyggerdrømme.